INGSTRUP MEJERI
Ingstrup Mejeri startede som et traditionelt andelsmejeri i 1890 for landsbyen Ingstrup. Det blev bygget om og omdannedes i 1930’erne til et stort moderne mejeri, for helt frem i 00’erne at finde sin plads som et mindre håndværksmejeri med rod i stolte traditioner fra 125 års uafbrudt mejeridrift.
Ingstrup Mejeri blev i 2009 købt af mejeriets medarbejdere samt eksterne investorer, her iblandt Vrejlev Kloster, med det klare koncept, at al ost og smør der laves på Ingstrup Mejeri skal fremstilles af råvarer fra Vrejlev Kloster.
Hovedparten af mælken bliver lavet til traditionelle danske Ingbo skæreoste, som laves med forskelligt fedtindhold fra 10+ til 50+, og som derefters lagres og sælges i alle lagringer fra mild til XX-lagret.
Derudover har vi startet en produktion op af nogle mere specielle ostetyper, som henvender sig mere til et glas rødvin eller en desserttallerken, og hvor nogle af disse lagres i de gamle kældre under Vrejlev Kloster. I DR1’s programserie “Godsejerne” har man kunne følge noget af historien om den ost vi har døbt Klosterosten.
Mejeriets produkter sælges i Rema1000 butikker over hele landet samt hos en række ostehandlere og ikke mindst i mejeriudsalget på Ingstrup Mejeri.
I 2023 har ejerkredsen bag Ingstrup Mejeri både investeret i Sønderhaven Gårdmejeri, som er kendt for sit store udvalg af specialoste af allerhøjeste kvalitet og Aså Mejeri som er kendt for sine karakteristiske skæreoste. Således produceres alle oste fra Ingstrup Mejeri, Sønderhaven Gårdmejeri og Aså Mejeri i dag af mælk fra køerne på Vrejlev Kloster.
Se mere på Ingstrup Mejeri’s hjemmeside.
ADRESSE
Ingstrup Mejeri
Hovedgaden 48
Ingstrup
9480 Løkken, Danmark
Tlf. 98 88 30 13
Email: kontakt@Ingstrup-mejeri.dk
FØLG OS PÅ
Kontakt
ADRESSE
Vrejlev Kloster
Vrejlev Kloster 3
9760 Vrå, Danmark
Tlf. 98 98 85 33
Fax. 98 98 81 36
Email: info@vrejlev-kloster.dk